Rotten i toilettet

En rotte kan løfte halvandet kilo, så man kan ikke være helt sikker på, at rotterne ikke kommer op ad toilettet, selv hvis man har slået låget ned.

Claus Schultz, der udover at være formand for Brancheforeningen for Skadedyrsbekæmpere også selv bekæmper rotter i sit firma Rentokil, har for nylig hjulpet en andelsforening på Amager, der havde fået rotter. Der blev derfor installeret en ekstra sikkerhed på toiletterne i alle lejlighederne.

»Jeg har oplevet en rotte kravle hele vejen til 7. sal via toilettet engang. Formentlig havde den selv løftet låget og var kravlet op i håndvasken. Låget var smækket i efter den, så den kunne ikke selv hoppe tilbage,« siger Claus Schultz.

Af samme årsag råder han folk til at sørge for ikke at have kalk i deres kumme. Det giver nemlig rotterne bedre mulighed for at kravle op.

Og det kan mange rotter godt finde ud af. Jens Lodal oplyser, at rotter er så snu, så de sagtens kan komme op ad toilettet og selv finde tilbage samme vej, når de bliver forskrækkede eller lignende.

 

Artikel fra MetroXpress - 10.2012